Hvordan øger vi den organiske vækst?

Mange virksomheder står over for en ganske håndgribelig udfordring: De har brug for vækst – men på et stramt økonomisk fundament, der tvinger dem til at fokusere på de organiske muligheder frem for at hente nye markedsandele gennem opkøb.

Den udfordring kræver en stærk strategi. Og vel at mærke en strategi, der er solidt forankret i hele virksomheden - fra bestyrelse til medarbejder.

Hos Valcon hjælper vi virksomheder med at realisere deres vækstagenda på såvel globalt plan som i specifikke markeder. Vores ydelser knytter sig typisk til tre overordnede temaer.

Hvordan trænger vi ind på stærke vækstmarkeder? Hvordan vinder vi nye markedsandele på eksisterende markeder? Hvordan får vi innovation til at bidrage til vækststrategien?

Hvordan trænger vi ind på stærke vækstmarkeder?

For at vinde nye markeder må hele værdikæden i spil. Særligt i vækstøkonomier er det således en forudsætning for organisk vækst, at der etableres nye partnerskaber. Samtidig vil det ofte være nødvendigt at tilpasse både produkter og supply chain, ligesom nye salgs- og marketingstrategier må tages i brug. Alt sammen uden at gå på kompromis med virksomhedens brandværdier og de globale standarder.

 

Valcons bidrag til at følge denne agenda hviler på en kombination af to faktorer:

  1. En dyb indsigt i kundens virksomhed og skandinaviske forretningsmodeller
  2. Et stærkt team af lokale eksperter på de relevante vækstmarkeder

 

Vi hjælper samtidig kunden med at planlægge, iværksætte og gennemføre en simultan indsats for

  1. kortsigtet ekspansion
  2. langsigtet udvikling af de rette produkter og en supply chain, der er gearet til vækst

Hvordan vinder vi nye markedsandele på eksisterende markeder?

Skal der skabes organisk vækst i eksisterende markeder uden samtidig at øge marketingbudgetterne, er det nødvendigt at finde nye løsninger til at øge omsætningen ved at

- optimere virksomhedens prisstrategier
- skabe (eller genskabe) en vinderkultur i salgsorganisationen

 

Valcon hjælper ledelsen med at sætte vækst på agendaen. Samtidig bidrager vi til at eksekvere forbedringsprojekter inden for salg, marketing og service.

Hvordan får vi innovation til at bidrage til vækststrategien?

Hastighed i produktudviklingen er en afgørende faktor for at vinde nye markedsandele på eksisterende markeder. Udfordringer på omkostningssiden og mangel på kritisk masse betyder imidlertid, at selv store virksomheder i mange tilfælde har svært ved at skabe det nødvendige momentum i innovationen.

 

Med afsæt i Valcons erfarne team af eksperter inden for innovation og produktudvikling hjælper vi virksomheder med at sætte tempoet i vejret. Ofte sker det ved, at Valcon overtager den praktiske udvikling af specifikke produkter eller kritiske delprojekter i omfattende produktudviklingsprogrammer.

 

Valcons bidrag til innovation og produktudvikling suppleres mange gange med rådgivning og praktisk støtte i relation til de udfordringer, der følger med lanceringen af nye produkter, herunder salgsforberedelser, sourcing-løsninger og øget produktion.