Hvordan skaber man troværdighed i den strategiske plan?
Transparens er rykket op på mange virksomheders agenda – både på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet. Årsagen er først og fremmest, at der i efterdønningerne af den økonomiske nedsmeltning opstod et øget behov for at udvikle løsninger, der på tværs af funktioner kan skabe et troværdigt overblik over virksomhedens nuværende og fremtidige formåen – både på regnskabsmæssige, operationelle og organisatoriske områder.
Som en konsekvens af dette nye paradigme har mange virksomheder kastet sig over emner som finansiel og operationel rapportering, intelligent budgettering, tværfunktionel målsætning, simplificeringsprojekter, new performance management og profitabilitetsanalyser.
Parallelt med at den type af ledelsesværktøjer og metoder har fundet vej ud i organisationen, har virksomhederne fået brug for at reagere hurtigt på afvigelser fra den strategiske plan. I praksis betyder det, at bestyrelsen skal have direkte adgang til prognoser og rapporter fra bl.a. CFO’er, CCO’er og COO’er.
Den udfordring har igen afledt et stort behov for at kunne generere faktabaserede analyser og KPI’er, der kan kommunikeres på bestyrelsesniveau og bruges som direkte parametre i de strategiske beslutningsprocesser.
Hos Valcon hjælper vi virksomheder med at skabe løsninger, der opfylder de behov.
