Hører optimering af lønsomheden hjemme på den strategiske agenda?
Effektivitet og konkurrenceevne er både i op- og nedgangstider et af de vigtigste emner på ledelsens agenda – både i den private og offentlige sektor.
Men hvilken agenda kigger vi så på – den taktiske eller den strategiske? Hvad den første angår, er der ingen tvivl om, at mange organisationer har opbygget stærke kompetencer, når det handler om at udvikle og fastholde lønsomheden. I industrien er det blandt andet opnået med taktiske ledelsesværktøjer som procesdesign, organisatorisk udvikling og optimering af virksomhedernes sourcing.
Problemet er bare, at mens evnen til at effektivisere driften stadig er den vigtigste forudsætning for ledelsens strategiske manøvredygtighed, er udbyttet af taktiske forbedringsprojekter efterhånden reduceret til et minimum i specielt modne organisationer. Der kan ganske enkelt ikke vrides ret meget nok ud af de taktisk betonede ledelsesværktøjer. Hvad gør man så?
Her er vi tilbage ved spørgsmålet i overskriften. Vi tror nemlig på, at ikke bare organisationer under hårdt pres i deres markeder, men også succesrige vækstvirksomheder har brug for at tænke ud af boksen; brug for at gentænke deres strategi for effektivisering.
Kort sagt: Der er brug for at rykke emnet op på den strategiske agenda.
