Hvordan sikrer vi den optimale prioritering af virksomheders strategiske initiativer?

Når virksomhedens strategi er udviklet og skal implementeres, melder der sig ofte en stor udfordring. For hvordan fastholder man prioriteringen af de strategiske initiativer sammen med alle de øvrige forretningsudviklingsinitiativer, der allerede er i gang, eller som identificeres i løbet af strategiperioden?

På trods af at vi altid integrerer implementering med udvikling i strategiarbejdet så skifter opgaven karakter når de identificerede kritiske projekter skal gennemføres.

Som ledelse savner man ofte mekanismer, der kan sikre en struktureret stillingtagen til, hvilke initiativer der skal prioriteres. En anden central problemstilling er at sikre sig, at indsatserne gennemføres, og resultaterne realiseres.

Det grundlæggende formål med strategisk porteføljeledelse er at opnå det optimale miks og den bedst mulige timing af de vigtigste og mest værdiskabende elementer af strategien. Begge dele med det sigte, at organisationens overordnede strategi leveres under hensyn til de begrænsninger, som bliver pålagt af ledelsen.

Processen i den strategiske porteføljestyring er, at strategien udtrykkes i strategiske temaer, hvorefter projekter, der har til formål at forandre organisationen hen imod de strategiske temaer, identificeres.

Projekterne prioriteres efter aftalte kriterier, og der etableres programmer for hvert tema. Der etableres en tæt opfølgning af initiativerne og en løbende ledelsesproces, der sikrer stillingtagen til ind- og udfasning af initiativer.

Valcons tilgang til strategisk porteføljeledelse sikrer et konstant overblik over igangværende initiativer. Samtidig får kunden prioriteret de mest værdiskabende initiativer og får støtte til linjeledelsen, der har ansvaret for, at porteføljen af projekter og programmer leverer den forventede værdi.