Hvordan skaber vi kundespecifikke produktvarianter uden at tabe lønsomheden?
I virksomheder med mange produktvarianter og –kombinationer bliver engineering to order, dvs. kundespecifikke produkter eller ydelser, ofte en kompleks udfordring. Resultatet er typisk, at virksomhedens time-to-market bliver uhensigtsmæssig lang, og at kvaliteten kommer under stort pres.
Oven i det hele skaber den øgede globalisering et stadig stigende prispres fra lande med lavere omkostninger, særligt Kina, Indien og en række andre asiatiske lande.
Den samlede udfordring rummer med andre ord hele fire dimensioner: kompleksitet, kvalitet, time-to-market og pris. Hvilket stiller ledelsen over for en central opgave med at udvikle en engineering to order-strategi, der løser alle fire dimensioner og samtidig fastholder virksomhedens lønsomhed.
Hos Valcon får du hjælp til alle elementer i ovennævnte strategiproces – og hele tiden med sigte på at optimere værdiskabelsen og reducere jeres time-to-market. Vi bidrager eksempelvis til at forenkle produktprogrammet, uden at kunderne af den grund oplever en forringelse af mulighederne for customization. Samtidig kan vores egne udviklingsfolk hjælpe med at omstrukturere produkterne, så de fx indeholder mindre materiale og udnytter de nyeste produktionsteknologier optimalt. Hertil vil det i mange tilfælde være relevant at vende tilbage til de gamle dyder og fx optimere de basale produktomkostningerne – den disciplin, der i dag benævnes value engineering.
Vores ydelser inden for engineering to order omfatter bl.a.:
- Udvikling af engineering to order-strategi
- Omstrukturering af R&D-organisationen
- Projektporteføljemanagement
- Lean engineering
- Value engineering
- It-support
- Indførelse af politikker og resultatstyring
Klik på casene til højre, hvis du vil læse konkrete eksempler på, hvordan Valcon har optimeret engineering to order-processen.
