Hvordan skaber vi world class finance?
CFO’en rolle og ansvar har ændret sig radikalt. Det er sket i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende turbulens i de finansielle markeder, virksomhedernes faldende vækst og lønsomhed samt de ændrede vilkår for finansiering.
Mens CFO’en tidligere levede en forholdsvis anonym tilværelse i virksomheden, hvor det bl.a. handlede om at sikre, at de legale krav til rapportering blev overholdt, og at der internt blev rapporteret på top- og bundlinje, er CFO’en i dag rykket helt frem i førersædet på mange af de kritiske opgaver. Når udviklingen i toplinjen stagnerer eller falder, er det således lønsomhed, produktivitet, effektivitet og omkostninger, som fokus rettes imod.
Dette strategiske fokusskift betyder, at CFO’en ud over den legale rapportering skal være i stand til ikke bare at skabe effektivitet i finansfunktionens egne processer, men at drive profitforbedrende aktiviteter gennem hele værdikæden. Den opgave indbefatter også behovet for at skabe transparens i beslutningsgrundlag og lønsomhed og tage ansvar for integration og kvalitet af virksomhedens data og registreringsmodeller. Samtidig skal virksomhedens styringsmodel i mange tilfælde revurderes.
Alt sammen stiller det nye krav til CFO’en og finansfunktionen. Krav, som Valcon hjælper med at imødekomme. Som Skandinaviens skarpeste CFO-sparringspartnere bruger vi således vores dybe faglighed og hands-on erfaring til at sikre, at der bliver optimeret hele vejen rundt. I organisationen, i processerne, på værktøjerne, på kompetencerne og i anvendelsen af ressourcer.
Kort sagt: Valcon hjælper dig med at tilpasse finansfunktionen til virksomhedens nye virkelighed.
