Solar får DI’s Produktivitetspris 2010 for leantransformation gennemført i samarbejde med Valcon
Den nordeuropæiske grossistvirksomhed Solar har netop fået overrakt Dansk Industris Produktivitetspris 2010 for sine opsigtsvækkende resultater med at effektivisere driften af virksomheden. Solar har siden 2007 arbejdet med indførelse af lean i virksomhedens nordeuropæiske selskaber og inden for alle virksomhedens primære funktionsområder i salg, marked og logistik. Solar omsatte i 2009 1,4 mia. EURO og beskæftiger i alt ca. 3000 medarbejdere.
Valcon har assisteret Solar hele vejen fra strategi over etablering af leanværktøjer til ledelsestræning og eksekveringsstøtte. Og vi har via vores skandinaviske setup kunnet bidrage med lokale leanspecialister i de enkelte Solar-lande.
Leanarbejdet har givet Solar mærkbare resultater i form af øget produktivitet, fordobling af kvalitetsniveauet og reduktion af tiden til introduktion af nye produkter på markedet med op til 90%. Samtidig er kulturen i virksomheden ændret. Fokus er på at skabe værdi for kunderne. Arbejdsprocesser og personligt engagement er ændret, og medarbejdertilfredsheden er steget. Resultater som koncernchef Flemming H. Tomdrup, Solar næsten udelukkende tilskriver det ambitiøse projekt med indførelsen af lean.
Solar har arbejdet målrettet med en kombination af lederskab og værktøjer. Valcon har sammen med Solar udviklet og gennemført et leanledelsestræningsprogram for Solars ledelse på alle niveauer. Dette løft af ledelsen har i sammenhæng med det praktiske leanforbedringsarbejde ført til en kultur, hvor åbenhed, læring, vision og det at tage ansvar vægtes meget højt af den enkelte medarbejder.
Dette er ikke kun kvalitative udsagn men målbare fakta, idet Solar i samrbejde med TNS-SIFO har udviklet et system til at måle medarbejdernes og organisationens evne til at skabe værdi for kunderne. Og den nyeste medarbejderundersøgelse viser, at lean har bidraget til, at medarbejderne i langt højere grad selvstændigt involverer sig i løsning af problemer i dagligdagen. Kun 38 procent fandt i 2007, at deres kollegaer tog ansvar/initiativ, når et problem opstod. Dette tal er i 2009 steget markant til 63 procent.
I 2007 opstillede Solar følgende roadmap for indførelse af lean. En plan der er blevet fulgt konsekvent og har ført til de flotte resultater: